Hyggeligt og tankevækkende musik

Jeg har en tendens til at have perioder med hvilke genre af musik jeg hører. Nogle perioder hører jeg stort set  kun rap og hip-hop, som Eminem, LOC og Suspekt. Andre perioder hører jeg stort set kun Reggae og Reggae Dancehall, som er en blanding af reggae og hip-hop. Lige for tiden har jeg et eller andet med hyggelige og tankevækkende sange, med lav volumen. 

Det jeg hører mest er: 

Avril Lavigne 

Tegan and Sara

Lukas Graham

P!nk

Og Mika

Jeg elsker de her artister. De har det tilfælles at de alle har lavet musik med gang i, og stille og rolige sange, og det kan jeg rigtig godt lide. Så selvom de er indenfor vidt forskellige genre af musik er det virkelig behageligt at lytte til deres stille sange.

Jeg holder også utroligt meget af deres akustiske sange. Akustiske sange generelt er bare lige mig. Når stemmen kommer ordentligt igennem.

Ellers har jeg også haft mine perioder hvor jeg hører rigtig meget rap og hip-hop som:

Eminem

LOC

Suspekt

Jeg kan rigtig godt lide dem her fordi det er meget lige på og hårdt. Især Suspekt. Enten kan man lide det ellers har man meget svært ved helt at forstå det. De har nogle meget stærke holdninger og de lægger bestemt ikke skjul på dem. De har bl.a. lavet en sang der hedder Prima Nocte, med denne tekst:

"Det her er lyden af svinehunden der er sluppet løssom at få skudt hovedet af i modvind i en åben øse.

med blodstænk spredt bag røgen fra en trukket gøb

som et projektil der farer igennem et åbent løb

som at elske djævelen inderligt mens han hugger løs

benhårdt og nådesløst, med pikken i den våde tøs

vi ejer retten til natten med din ungmø

racen er genopstået selvom du så den dø

genfødt på ny maskaraden været gennem din by

lyssky kutteklædte mænd gav min kælling et ly

min stemme går rekyl ligesom bly der på ny

kommer igen mod din tinding som en sending af lyn

det her er ondskab du ka opdrage dine børn til

det de andre snakker om, men det sku stadig os der gør det

jeg drengen der krænger mig helt op under huden på dig

efterlader et stykke af mig selv til dine forpulede unger

Jeg ka mærk det, se synden i dine øjne

født mellem kroppe der er nøgne

Jeg ka mærk det, se synden i dine øjne

født mellem kroppe der er skabt

Prima nocte

De står grædende ved synet af ligblege mænd der kom for at brænde byen ned

Ta det uberørte med sig og forsvinde

en enkelt nat og din lille pige er en kvinde

Står forrest i formationen leder de blinde

intet til overs for de såkaldte oplyste folk

der ankommer tilbage for lige at stik til jer og minde om at Su er tilbage på krigsstien

med det hårdeste set i mands minde

så det derfor jeg hvæser hidsigt af dig

kvæler whiskey i latter sviner på din datter der blæser hovedet af dig

godtroende mennesker falder det mørkeste i menneskealder

det blir sku hørt at djævelen kalder når prima nocte lander

fortrængte rædsler kommer bag på idyllen

mørkets frembrud genskaber det folk bestræber i byen

smag for det der dræber stemninger, forvrænger dit syn

trumfer igennem som en tro væbner, uden at vise hensyn

med førsteret til førstenatten får den først i gatten

blodtørsten først slukket når pikken er slatten

det dine børn, der bestemmer når det endeligt

efterlader dig på gulvet grædende med et gennemkneppet skridt, bitch

Jeg ka mærk det, se synden i dine øjne

født mellem kroppe der er nøgne

Jeg ka mærk det, se synden i dine øjne

født mellem kroppe der er skabt

Prima nocte

2x De står grædende ved synet af ligblege mænd der kom for at brænde byen ned

Ta det uberørte med sig og forsvinde

en enkelt nat og din lille pige er en kvinde."

Så ja, her er et lille indblik i hvor bred en musiksmag jeg har.

Rasmus Seebach - Den Jeg Er

Jeg har kun hørt denne sang til ende én gang tror jeg. Jeg hørte den første gang da jeg gik på efterskole, så det har været i niende klasse for over to år siden. Og lige siden da har jeg ikke kunnet høre den. Under de første fire toner, inden han overhovedet begynder på at synge kan jeg mærke presset og tårene er allerede på vej. Rasmus har skrevet den til/om sin afdøde far. Derfor er der mange aspekter i den jeg kan lægge ansigt til selv. I morgen er det faktisk præcis 8 år siden jeg mistede min egen far. Han døde dagen efter min fødselsdag pga lungekræft. Han blev syg da jeg var otte år gammel, og størstedelen af min barndom er derfor fuldstændig glemt. Jeg har enkelte korte minder fra da jeg var lille, men min hjerne har valgt at glemme det meste, pga overlevelses instinktet.
Jeg har lige siddet og læst sangteksten til den, uden at høre den vel at mærke, og bare dét fik mig næsten til at bryde sammen. Jeg har mange sange der får mig til at tænke på min far, men denne er den eneste jeg bogstaveligt talt ikke kan få mig selv til at høre. Og hver gang den tilfældigvis bliver afspillet et sted, så slukker jeg enten eller sørger for at komme væk med det samme. Jeg kan ikke høre den uden jeg tuder. Især i denne tid. Idag er det min fødselsdag, og det betyder at det i nat er den nat jeg for 8 år siden fik at vide at han var død. Derfor ved jeg også at det bliver rigtig svært for mig imorgen. Jeg husker det stadig tydeligt. Jeg lå faktisk i hans side af sengen den nat. Min mor havde været ude hos ham dagen før så min 10 års fødselsdag blev fejret af en kvinde der har været lidt som en farmor for mig, og min daværende bedste veninde kom på besøg. Rigtig hyggelig dag, og jeg vidste også godt at min far var rigtig syg, siden min mor jo var hos ham. Så da min mor kom hjem om natten, vidste jeg jo også godt hvad klokken havde slået. Hvis han ikke var død, var hun ikke taget hjem. Hun sagde at han var hos Gud nu.
Derfor kan jeg ikke høre "Den Jeg Er" den dag i dag.