Rasmus Seebach - Den Jeg Er

Jeg har kun hørt denne sang til ende én gang tror jeg. Jeg hørte den første gang da jeg gik på efterskole, så det har været i niende klasse for over to år siden. Og lige siden da har jeg ikke kunnet høre den. Under de første fire toner, inden han overhovedet begynder på at synge kan jeg mærke presset og tårene er allerede på vej. Rasmus har skrevet den til/om sin afdøde far. Derfor er der mange aspekter i den jeg kan lægge ansigt til selv. I morgen er det faktisk præcis 8 år siden jeg mistede min egen far. Han døde dagen efter min fødselsdag pga lungekræft. Han blev syg da jeg var otte år gammel, og størstedelen af min barndom er derfor fuldstændig glemt. Jeg har enkelte korte minder fra da jeg var lille, men min hjerne har valgt at glemme det meste, pga overlevelses instinktet.
Jeg har lige siddet og læst sangteksten til den, uden at høre den vel at mærke, og bare dét fik mig næsten til at bryde sammen. Jeg har mange sange der får mig til at tænke på min far, men denne er den eneste jeg bogstaveligt talt ikke kan få mig selv til at høre. Og hver gang den tilfældigvis bliver afspillet et sted, så slukker jeg enten eller sørger for at komme væk med det samme. Jeg kan ikke høre den uden jeg tuder. Især i denne tid. Idag er det min fødselsdag, og det betyder at det i nat er den nat jeg for 8 år siden fik at vide at han var død. Derfor ved jeg også at det bliver rigtig svært for mig imorgen. Jeg husker det stadig tydeligt. Jeg lå faktisk i hans side af sengen den nat. Min mor havde været ude hos ham dagen før så min 10 års fødselsdag blev fejret af en kvinde der har været lidt som en farmor for mig, og min daværende bedste veninde kom på besøg. Rigtig hyggelig dag, og jeg vidste også godt at min far var rigtig syg, siden min mor jo var hos ham. Så da min mor kom hjem om natten, vidste jeg jo også godt hvad klokken havde slået. Hvis han ikke var død, var hun ikke taget hjem. Hun sagde at han var hos Gud nu.
Derfor kan jeg ikke høre "Den Jeg Er" den dag i dag.